Smyril Line overvejer Frederikshavn
Det færøske rederi Smyril Line har kontaktet Frederikshavn Havn med henblik på at benytte havnen som alternativ til Hanstholm i de kommende to vintermåneder. Færgerne vil i så fald skulle lægge til i det hidtidige Color Line-færgeleje.
Med sine 161 meter er Smyril Lines færge Norröna næsten lige så stor som Color Festival, og kan derfor uden problemer lægge til i det hidtidige Color Line-færgeleje i Frederikshavn.
Norröna sejler i rute mellem Færøerne, Island, Shetlandsøerne, Bergen i Norge og Hansholm.
Color Line er på vej til at lukke og slukke i Frederikshavn. Det sker i morgen mandag, når den frasolgte færge Color Festival har sin sidste afgang fra Frederikshavn kl. 18.30.
Alternativ som vejrligshavn i rederiets markedsføring er også Esbjerg Havn.
Kilde: nordjyske.dk