Lloyds List: Mærsk tæt på gigantordre
Lloyd´s List skriver onsdag, at Maersk Line menes at være bare uger fra at underskrive en kontrakt, på en serie af de største containerskibe der nogensinde er bygget. Ordren menes at have en værdi af to milliarder dollar.
Avisen skriver, at Maersk Line i øjeblikket er i gang med at forhandle de sidste tekniske detaljer i kontrakten med værftet, som næsten med sikkerhed skulle være sydkoreansk.
Der nævnes en kapacitet for de nye containerskibe på 18.000 TEU.
Oplysningen bringes i forbindelse med, at Lloyds List interviewer formanden for MSC, Gianluigi Aponte.
I interviewet udelukker Gianluigi Aponte, at MSC er interesseret i at bygge containerskibe i den størrelse der går rygter om, at Maersk Line er på vej til at bestille.
Aponte vurderer, at containerskibe i den størrelse vil være svære at operere. Han siger til avisen, at MSC ikke er interesseret i skibe større end 14.000 TEU.
Kilde: sydinvest.dk.