Fremgang for Læsø færgerne
På trods af en regnfuld sommer med få endagsturister, fragtede Læsø færgerne sidste år sammenlagt flere passagerer og biler mellem Kattegatøen og fastlandet end sidste år. Omsætningen steg 6,1 procent.
Færgeselskabet Læsø, der sejler mellem Frederikshavn og Vesterø på Læsø, kunne også i 2007 notere en fremgang i antallet af passagerer og især i antallet af overførte biler. Det skriver nordjyske.dk.
65.862 gange kørte en personbil af færgen - en fremgang på 6,7 procent. 269.237 personer tog færgen, en fremgangen i forhold til året før på 1,1 procent.
Stigningen i antallet af overførte personbiler tilskrives de mere end 300 nybyggede sommerhuse på Læsø, der er blevet etableret i 2006 og 2007. En udvikling der forventes at fortsætte i 2008.
Den positive udvikling betyder, at selskabets bestyrelse vurderer den fremtidige tonnagefornyelse, da 'Ane Læsø' nu er over 30 år gammel.
Kilde: nordjyske.dk