Sunket færge skal bjærges hurtigst muligt
Den sunkne færge Egholm II skal hentes op fra bunden fra Århus Bugten så hurtigt som muligt. Det har teknisk udvalg i Aalborg kommune - der ejer færgen - besluttet. Færgen var velforsikret, så forliset kommer ikke til at koste kommunen penge.
Den nu sunkne færge fotograferet tidligere på årets i Svendborg. Foto: Jens Larsen.
"Planlægningen af hævningen er igangsæt, og det vil ske inden for kort tid", siger afdelingsleder i Aalborg Kommune Henrik, Jess Jensen, til politiken.dk.
Og det bliver ikke skatteborgerne i Aalborg der skal betale. I samme øjeblik trosserne blev kastet der, overgik forsikringsspørgsmålet til værftet i Hirtshals, som Aalborg Kommune har kontrakt med.
Værftet har herefter kontraheret med et bugseringsfirma, som har tegnet forsikring omkring bugsering.
"Og der skulle være rigelig dækning. Først i det øjeblik, at vi får færgen leveret til foråret, er det kommunens forsikring, som dækker igen", siger Henrik Jess Jensen til netsiden.
Kilde. politiken.dk