Smyril Line udpeger ny topchef
KORT NYT: Det færøske færgerederi Smyril Line har udnævnt Rúni Vang Poulsen, som siden den 16. juni har været konstitueret direktør for rederiet, til ny administrerende direktør for Smyril Lines.
Rúni Vang Poulsen har siden 2006 været rederiets CFO, og med udgangspunkt i de seneste igangsatte tiltag og med sin flerårige baggrund og erfaring i rederiet, mener bestyrelsen at Rúni Vang Poulsen er den bedste kandidat til at forsætte dette arbejde.
"Rúni Vang Poulsen vil sikre kontinuiteten i ledelsen og være i spidsen for den fortsat positive udvikling af Smyril Line", siger bestyrelsesformand, Klaus Kjærulff, på bestyrelsens vegne.
Kilde: Smyril Line