Danske bud på EU's maritime fremtid
Danmarks Rederiforening har udarbejdet en ny publikation der kommer med en række konkrete bud på, og kommentarer til, de vigtigste maritime emner på EU's dagsorden. Publikationen er på engelsk.
"Vi forventer, at publikationen bliver et vigtigt værktøj i det videre arbejde i Bruxelles og Strasbourg med at udbrede kendskab og sikre opbakning til vore synspunkter", siger kontorchef Peter Wallbohm Olsen, Danmarks Rederiforening.
Der er planlagt en bred distribution af publikationen - der bl.a. beskæftiger sig med skibsfartens europæiske rammevilkår, klima, miljøforhold, pirateri samt behovet for maritime kompetencer i fremtiden - blandt centrale EU-aktører.
Publikationen, der bærer den mundrette titel: "Danish shipping and the EU agenda - The Danish Shipowners' Association's comments and recommendations for the future maritime policy in the EU" kan læses HER
Kilde: Danmarks Rederiforening
