Hendricks Industries fyrer 80 mand
KORT NYT: Efter at Siemens har besluttet, at man fra den 1. oktober vil købe sine naceller i Kina, fyrer den hidtidige leverandør, Hendricks Industries i Herning, nu 80 mand. Direktøren understreger dog at fabrikken ikke er på vej til at lukke.
"Vi havde selvfølgelig håbet på, at ordren kunne køre videre. Det betyder, at vi har ledig kapacitet efter 1. oktober, så vi arbejder med at få anden produktion ind, men det kan jeg ikke komme nærmere ind på endnu", siger administrerende direktør Thomas Gaardbo til Herning Folkeblad.
Nedgangen har ifølge direktøren ført til vedholdende ryger om, at produktionen i Herning må lukke i 2011. Han understreger at fabrikken ikke er ved at lukke. I 2011 ser han således en række offshore-projekter, som Hendricks forventes at få del i.
Kilde: evb.dk
