Norfolkline fik endnu et underskud
KORT NYT: Det sidste halvår Norfolkline var en del af Maersk Gruppen var ikke nogen stor succes. Færgerederiet kom ud af 1. halvår med et underskud på 10 millioner dollar, hvilket dog er 2 millioner dollar mindre end tabet i 1. halvår 2009.
Det negative resultat skyldes især nedskrivninger, der i 1. halvår beløb sig til 11 millioner dollar netto.
Salget af Norfolk Holdings B.V. til DFDS blev gennemført den 12. juli 2010, hvorefter A.P. Møller - Mærsk nu ejer 31,3 procent af aktiekapitalen i DFDS, som dermed bliver et associeret selskab til A.P. Møller - Mærsk.
Kilde: A. P. Møller - Mærsk
