Havvindmøller fra Siemens korroderer

Fire af de vindmøller som Siemens Wind Power har leveret til Dong Energys havvindmølleparker, er ramt af korrosion på centrale dele af vindmøllerne, og Siemens er nu gået i gang med at udbedre skaderne,

Uheldet har ifølge dagbladet Børsen ramt en vindmølletype, som Dong Energy har indkøbt for over 25 mia. kr. af gennem en rammeaftale. Skaderne udbedres blandt andet på Gunfleet Sands, Dong Energys seneste park, der betsår af 48 store vindmøller, samt Burbo Bank, en anden Dong-vindfarm, der består af 25 vindmøller.

Problemet er opstået, efter at Siemens Wind Power har konstateret skader på selskabets største vindmølle med en kapacitet på 3,6 megawatt. Denne vindmølle er derfor underlagt, hvad Siemens kalder et præventivt vedligeholdelsesarbejde, efter at der er konstateret korrosion på de lejer, der holder de over 10 ton tunge vinger fast til det enorme stålnav, som udgør en af vindmøllens mest sårbare dele.

"For at være på den sikre side har vi besluttet at udføre vedligeholdelsesarbejde på den type vingelejer på de havmøller, som har været i drift i længst tid. På nye møller er leverandørens korrosionsbeskyttelse forbedret", siger pressechef i Siemens A/S, Tanja Thorsteinsson, til Børsen.

Arbejdet involverer et af verdens største specialskibe - det 7000 ton tunge Resolution fra selskabet MPI. Siemens vil ikke oplyse udgifterne i forbindelse med skibet, men magasinet Recharge skriver, at skibet koster op til 155.000 dollar (855.000 kr.) plus brændstof i døgnet. Hverken Siemens eller Dong vil oplyse de samlede udgifter ved reparationerne, men de dækkes i øvrigt som en del af garantien af Siemens. Arbejdet rammer fire af Dong Energys vindmølleparker på Gunfleet Sands og Burbo Banks, som er ejet af Dong Energy, dertil Lynn and Inner Dowsing og Rhyl Flats.

Dong Energy har indgået en gigantisk rammeaftale med selvsamme Siemens Wind Power om levering af nærved 600 af disse store 3,6 megawatt vindmøller, og topchef Anders Eldrup i Dong Energy har tidligere erkendt, at det indebærer en vis risiko at købe så massivt ind hos en enkelt leverandør. Men han har samtidig sagt, at andre leverandører, eksempelvis Vestas, ikke var klar med tilsvarende møller. Dong Energy har modtaget garantier fra Siemens, før den store aftale blev indgået, skriver Børsen.

Kilde: Dagbladet Børsen

Maritimedanmark.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Vexve Denmark | Frese A/S

Sponseret

Smartere køling kan spare brændstof og reducere CO₂

Relateret indhold

02.06.2026Maritimedanmark.dk

Semco Maritime får langsigtet servicekontrakt på tysk havvindmøllepark

29.05.2026Furuno Danmark A/S

Sponseret

Støjreducerende teknologi mindsker skaden på havmiljøet.

Annonce

09.06.2026Maritimedanmark.dk

Panamakanalen indfører restriktioner

08.06.2026Maritimedanmark.dk

Houthier truer med nye angreb i Rødehavet

19.05.2026Maritimedanmark.dk

Cadeler godt i gang med kæmpe-projek

18.05.2026Maritimedanmark.dk

Kabelarbejde i Øresund giver øget aktivitet til søs

08.05.2026Maritimedanmark.dk

Første tunnelelement på plads i Femern Bælt-projektet

07.05.2026Maritimedanmark.dk

Fordoblet dansk gasproduktion sender 2 mia. kr. i statskassen

05.05.2026Maritimedanmark.dk

Første tunnelelement på vej ned i Femern Bælt

30.04.2026Maritimedanmark.dk

Semco Maritime bryder vækstkurve

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,

Se flere temaer

Events

Se alle