Det betaler sig at satse på klynger
Hvor der er velfungerende erhvervsklynger er BNP og innovation større end gennemsnittet. De totale økonomiske effekter af den maritime klynge er større end den direkte værdi af virksomhedernes produktion, arbejdspladser og bruttoværditilvækst.
Kronik
Kontorchef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening
Danmark har en af Europas største og mest velfungerende erhvervsklynger orienteret omkring søfart. Den samlede beskæftigelse i rederier, havne, udstyrsproducenter, skibsmæglere og andre i den maritime klynge er på over 100.000 og produktionsværdien er på over 300 mia. kr. Det betyder, at knap 10 pct. af den danske værditilvækst har tilknytning til søfarten.
Danmarks Rederiforening har netop færdiggjort et arbejdspapir, der har gennemgået størstedelen af eksisterende forskning i maritime klynger og deres økonomiske betydning for de nationale økonomier i Europa. Papiret viser tydeligt, at der også eksisterer betydelige maritime klynger i mange andre EU-lande, som er vitale bidragsydere til deres respektive samfund. Og papiret viser også, at det er fornuftigt at føre en erhvervspolitik, som plejer de stærkeste klynger i de forskellige lande.
Udviklingsmuligheder En klynge er en geografisk samling af direkte eller indirekte forbundne virksomheder, leverandører og associerede institutioner indenfor en relateret økonomisk aktivitet, som er centreret omkring en særlig kerneaktivitet. Indenfor de maritime erhverv, udgøres kernen typisk af rederier og havne og resten af klyngen af havneoperatører, offshore olie og gas, værfter, maritime udstyrsproducenter, serviceleverandører mv. Kernen i klyngen, genererer de største afledte økonomiske effekter igennem investeringer og uddannelse af medarbejdere. Derfor, jo stærkere virksomhederne i en klynges kerne er, desto flere virksomheder vil blive tiltrukket til en region i forventning om forbedrede udviklingsmuligheder, grundet den højere efterspørgsel og mulighed for tættere kontakt med konkurrenter, potentielle kunder og nye medarbejdere.
Det er derfor, myndighederne i deres erhvervspolitik ofte fokuserer på udvikling af kerneaktiviteterne i klyngen, som det for eksempel er tilfældet i den danske regerings handlingsplan "Danmark som Europas førende søfartsnation".
Det giver mening Rederiforeningens arbejdspapir viser, at den form for erhvervspolitik giver god mening. Hvor der er velfungerende erhvervsklynger er BNP og innovation større end gennemsnittet, det gælder også de maritime klynger i Europa. Samtidig er et gennemgående tema i forskernes konklusioner, at de totale økonomiske effekter af den maritime klynge er større end den direkte værdi af virksomhedernes produktion, arbejdspladser og bruttoværditilvækst, idet virksomhedernes aktivitet giver omsætning og arbejdspladser hos underleverandører i den omkringliggende økonomi.
De gennemgåede forskningsprojekter viser også, at disse indirekte effekter ofte er så store, at det ikke er arbejdspladserne ombord på de europæiske skibe til søs, der udgør rederierhvervets største bidrag til samfundsøkonomien, men snarere de arbejdspladser og efterspørgsel, der skabes i andre dele af den maritime klynge og økonomien som helhed. Derudover viser det sig også, at til trods for den store grad af internationale aktiviteter, der ses i de maritime erhverv, så forbliver størstedelen af den skabte værdi lokalt i form af investeringer og forbrug.
Læs Rederiforeningens arbejdspapir HER
Kilde: Danmarks Rederiforening
