Siemens bliver medejer af A2SEA
Siemens er ny storaktionær i rederiet A2SEA, der er specialiseret i opsætning af havvindmøller. Den hidtidige eneejer, DONG Energy, vil med 51 procent af aktierne dog fortsat være hovedaktionær med 51 procent af aktierne.
"Med vores investering i A2SEA, viser vi vores tydelig dedikation til at styrke fremtiden for offshore vindindustrien", siger Wolfgang Dehen, CEO i Siemens Energy Sector
"Det er vores mål, at fremme industrialiseringen af offshore vindkraft. Sammen med Siemens kan A2SEA bygge fartøjer optimeret til installationen af offshore vindturbiner. Optimering af skibe såvel som processer vil resultere i højere effektivitet, kortere installationstid og forøget værdi for kunden", siger Dehen.
A2SEA har hovedsæde i Fredericia og beskæftiger omkring 200 personer.
"Det glæder mig meget, at Siemens bliver medejer af A2SEA. Siemens' deltagelse i A2SEA vil styrke selskabet og realiseringen af strategien om at tilbyde overlegen offshore installationsservice til selskabets kunder", siger Niels Bergh-Hansen, koncerndirektør i DONG Energy og bestyrelsesformand i A2SEA.
Investeringen er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne. Finansiel closing af aftalen er forventet i Q4 2010. Tegningsbeløbet, som Siemens skal betale for de nye aktier i A2SEA, er omkring 860 millioner kroner, hvilket vil blive betalt i to rater i 2010 og 2011.
Potentialet for offshore vind i Europa er anslået til omkring 100 GW, hvilket svarer til to tredjedele af den nuværende installerede kraftværkskapacitet i Tyskland. Kun omkring to procent af det potentiale bliver udnyttet i dag.
I dag er Storbritannien uden sammenligning det vigtigste marked for offshore vind, men offshoreprojekter i Tyskland er også på vej. Desuden overvejer lande som Frankrig, Belgien, Holland, Italien, Finland og Norge også offshore vindkraft.
Kilde: DONG