Norden vil udvide sin Panamax flåde
Norden varsler nu en udvidelse af kerneflåden efter et stærkt forår for segmentet Panamax, hvor selskabet har fået fire nye langtidskontrakter i hus og nu opererer en flåde på 80 skibe
"Med den stigende aktivitet, vi oplever nu, er tiden ved at være inde til yderligere udvidelse af vores kerneflåde af egne skibe og langtidsindbefragtede skibe med købsoptioner", siger Mikkel Fruergaard, leder af Panamax befragtning i Norden, til rederiets medarbejderblad Norden News
Magazine.
"Vores vurdering er, at vi skal op på en kerneflåde på cirka 30 Panamax-skibe for at opnå den kritiske masse, der skal til, for at vi kan imødekomme vores kunders behov uden at være afhængige af de meget volatile priser i spotmarkedet",siger Fruergaard.
Han forklarer, at selskabet sædvanligvis ser, at markedet i andet halvår generelt er lidt lavere, og da udbuddet af nye skibe samtidig vokser, kan det godt medføre et mere presset marked i efteråret.
"Det burde betyde lavere perioderater samt lavere skibspriser, og det kan vi udnytte til at vokse kerneflåden", siger Mikkel Fruergaard.
Kilde: Norden