Maersk containerskibe ud af mølpose
Seks Maersk Line containerskibe, der siden sidste år har ligget uvirksomme hen i skotske Loch Striven, er nu på vej ud af mølposen. Det ældste af skibene vil om kort tid blive hugget op, mens fem B-klasse skibe er på vej tilbage i aktiv tjeneste.
Det ældste af skibene, Sealand Performance, forlod allerede Clyde i sidste uge, med kurs mod Cristobal og derefter den amerikanske vestkyst, for at samle tomme containere op og sejle dem til Kina.
Turen bliver Sealand Performance's sidste, da det efterfølgende vil blive hugget op i Kina.
Maersk Boston og Maersk Baeumont har også forladt Loch Striven. De blev bugseret til Greenock hvor de sidste dele af deres aktiveringen finder sted, inden de igen sejler ud på verdenshavene.
De sidste tre B-klasse containerskibe, der nu er tilbage i Loch Striven, ventes at forlade skotske vande i løbet af få uger.
Kilde: newsclippings.com