Nordens tørlastdækning vokset til 79 pct.
Norden har benyttet årets første kvartal til at øge sin dækningen af tørlastskibene fra 65 procent til 79 procent ultimo marts. Det oplyste rederiets formand, Mogens Hugo, i sin beretning på torsdagens generalforsamling
"Norden skal tilbage i vækstsporet, men det skal selvsagt være lønsom og kontrolleret vækst", slog bestyrelsesformand Mogens Hugo fast i sin tale til generalforsamlingen.
Inden da. havde bestyrelsesformanden set tilbage på et vanskeligt år. Men også et år, hvor ledelsen begyndte at lettede foden lidt på bremsen i andet halvår, efter den hårde opbremsning i efteråret 2008.
I Tørlast er Nordens strategi på den korte bane organisk vækst.
"Der kan komme mindre justeringer af ordrebogen, men som det ser ud nu, får vi i år leveret 11 egne nybygninger og 18 langtidsindbefragtede skibe. 2010 bliver det travleste leveringsår nogensinde med mindst en skibsdåb hver 14. dag året igennem, bemærkede Mogens Hugo.
I Tank fokuserer strategien på opkøb.
"Målet er akkvisitiv vækst. Vi vurderer, at skibspriserne nu er på et niveau, hvor køb vil give et attraktivt afkast i takt med, at fragtraterne normaliseres. Afkastet kommer nok ikke i år, men med vores stærke finansielle position har vi råd til at være tålmodige", sagde Mogens Hugo.
Kilde: nordnet.se