Scandlines udvider sit rutenet i Østersøen
Scandlines tilføjer med virkning fra den 27. april den lettiske havn Liepaja til sit rutenet i Østersøen. Fremover vil der være ruteforbindelse til både Ventspils og Liepaja med Scandlines fra Travemünde.
"Vores kunder ser Liepaja som en interessant havn på grund af de mange oplandsforbindelser. Vi er derfor meget glade for nu at kunne tilbyde denne service som et attraktivt alternativ", siger Søren Poulsgaard Jensen, Scandlines' COO Freight Based Network.
Ruterne vil blive besejlet med, den af de fleste danskere kendte, ropaxfærge URD, der har plads til 186 passagerer og en kapacitet på 1.598 lanemeter. Fra begyndelsen af maj vil den anden færge på ruten, ENVOY, blive erstattet af KAUNAS, hvilket vil hæve passager- og godskapaciteten til hhv. 210 passagerer og 1.570 lanemeter.
Kilde: Scandlines