Finsk havnestrejke slut efter to uger
Omkring 3.000 finske havnearbejdere vender senest tirsdag morgen tilbage til deres arbejdspladser, efter det, med forligsmand Esa Lonka mellemkomst, er lykkedes at indgå en ny overenskomst på havneområdet.
Den to uger lange konflikt har været meget kostbar for det finske samfund, idet op mod 85 procent af landets eksport foregår via havnene. Ifølge Finsk Industri har strejken kostet omkring 100 millioner euro, om dagen.
Kilde: Helsingin Sanomat