Skibsfart

Argentina klager officielt over Mærsk

Argentina klager officielt over Mærsk

Søndag 7. marts 2010 kl: 10:00

Argentina har afleveret en officiel klage til det danske Udenrigsministeriet over, at A.P. Møller - Mærsk bidrager til den britiske olieefterforskning ved Falklandsøerne. Argentinerne advarer om, at det kan give problemer og senere retssager.

"Jeg kan bekræfte, at den danske ambassade i Argentina har modtaget en såkaldt orienterende note fra den argentinske regering. I noten udtrykkes bekymring over, at flere danske virksomheder deltager i olieefterforskningen ved Falklandsøerne", siger Danmarks ambassadør i Argentina, Henrik Frandsen Hahn, til business.dk.

Ambassadøren siger til avisen, at noten er af orienterende karakter, og at Danmark derfor ikke har afgivet et officielt svar. Også ledelsen af A.P. Møller - Mærsk har modtaget en klage fra argentinerne.

Klagen kommer efter, at to ankerhåndteringsskibe fra Maersk Supply Service har bugseret en olieboreplatform til Falklandsøerne, og over de næste måneder skal assistere platformen under jagten på olie.

"Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en skrivelse, hvori Argentina gør opmærksom på, at de har noteret, at A.P. Møller - Mærsk assisterer i forbindelse med flytningen af af en olierig til Falklandsøerne. Argentinerne gjorde os opmærksomme på, at Argentina fortsat gør krav på øerne, at enhver olie- og gasefterforskning ved og i havet ud for øerne kræver argentinsk tilladelse. Endelig fremgår det af skrivelsen, at A.P. Møller - Mærsk risikerer at ifalde ansvar, som det hedder i den type henvendelser", siger underdirektør Anders Würtzen, der er head of public affairs i A.P. Møller - Mærsk, til business.dk.

Udover klagen, der blev modtaget for over en måned siden, har Mærsk ikke mærket til konflikten.

"Det er business as usual for vore aktiviteter i Argentina". siger Anders Würtzen, der oplyser, at koncernen ikke har svaret på den argentinske henvendelse.

Ifølge Berlingske Business' oplysninger har også Thor Shipping og et unavngivet dansk selskab, modtaget en officiel argentinskhenvendelser, fordi de bidrager til den britiske olieefterforskning ud for Falklandsøerne.

Kilde: business.dk


< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark

Print siden   Send til en ven  


Seneste nyt

- Havmiljøøvelse i det nordlige Lillebælt
- Søvejen mod Vest - er stødt på grund
- Bank: Shippingmarkederne er skrøbelige
- Canadisk tankskib stødt på grund i Arktis
- Læs ny baggrundsanalyse om pirateri
- CMA CGM præsterer flot 1 halvår
- Slow steaming er kommet for at blive
- Svensk rederi flyttede til Danmark af nød
- Valutaindsejlingen ventes at nå 160 mia.
- Norröna vil anløbe Hirtshals hele året
- Ny chef for Torms tørlastdivision
- Præstensgaard ny COO i Hapag-Lloyd


Dagens mest læste

- Canadisk tankskib stødt på grund i Arktis
- Ny platformbrand i Den Mexicanske Golf
- Lindøværftet fyrer 285 medarbejdere
- Søulykkesrapport om fiskeskibsforlis
- Bank: Shippingmarkederne er skrøbelige


Ugens mest læste

- Flydekranen Svanen tilbage til Danmark
- Clipper krydstogtskib rammer arktisk skær
- Se nye skarpe billeder af Titanic
- Erindringer fra ØK's snesejlere
- Smyril Line exit skaber vrede i Esbjerg
- The Hales Trophy flytter ind i Amaliegade
- Svensk rederi flyttede til Danmark af nød
- Dansk bulkcarrier overfaldet af røvere
- Norges dage som olieland kan være talte
- Norröna vil anløbe Hirtshals hele året
Klik venligst