Ansatte i Esvagt går glade på arbejde
Medarbejderne i Esvagt er generelt rigtig godt tilfredse med at arbejde i rederiet. Den årlige medarbejdertilfredsheds undersøgelse viser, at tre ud af fire Esvagt-medarbejdere er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde og deres nærmeste chef.
"Det er en super fin analyse. Det er den mest positive rapport, vi har set - og det kan vi som udgangspunkt kun være tilfredse med", siger HR ManagerNick V. Ørskov.
Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen blev gennemført over efteråret, inden finanskrisen satte ind for alvor. Der har været arbejdsdeling siden, og det har måske påvirket glæden. Det skal man have med, siger Nick V. Ørskov.
"Ud fra de meldinger, medarbejderne har givet, ser det ud til, at folk er godt tilfredse. Og selv når vi justerer for finanskrisen, ser det fornuftigt ud. Vores personaleomsætninger, som gennem hele året ligger på et gennemsnit på 4-5 procent af selvvalgte opsigelser, siger også noget om, at vi er en god arbejdsplads", siger Nick V. Ørskov.
Kilde: Esvagt Nyt