Tankskib på grund ved Ålesund
Det norske tankskib Frigg gik tirsdag morgen på grund ved Veddeholmene i nærheden af Ålesund. Frigg er lastet med cirka 2000 tons fiskeolie, og har derudover 112 tons let bunkersolie og 31 tons marine diesel om bord
Flere redningsskibe og miljøfartøjer blev sendt til positionen.
Efter at det var konstateret, at der ikke var slået hul på tankskibet, besluttede de norske myndigheder at trække Frigg fri af klipperne, hvilket lykkedes i løbet af formiddagen.
Tankskibet er nu bragt til den nærmeste havn, og der er ikke konstateret olieudslip i forbindelse med ulykken.
Kilde: kystverket.no