Dansk coaster ramt under jordskælvet
Den danske ejede coaster Stella Maris, der sejler for rederiet Stella Shipping i Marstal, undgik med nød og næppe at blive ramt af en væltende kran på havnen i Port-au-Prince under jordskælvet, men skibet fik slået et mindre hul i skroget.
"Det er virkelig en mindre skade, og vi var meget heldige i forhold til selve byen", siger JanFabricius, administrerende direktør for Stella Shipping, til Scandinavian Shipping Gazette.
Stella Maris er i øjeblikket charteret til at sejle mellem Miami, Florida og den haitianske hovedstad med stykgods.
"Jeg regner med at Stella Maris sejler tilbage til Miami om kort tid", siger Fabricius til magasinet..
Hullet i skroget skal dog repareres før Stella Maris forlader Port-au-Prince.
Kilde: Shipgaz.se