Bilen gratis med om bord på Oslobåden
DFDS Seaways kommer nu med et nyt attraktivt tilbud til passagerer på pakke-selv-skiferie. De kan tage bilen gratis med om bord på færgen mellem København og Oslo, frem til den 28. april.
Danskernes behov for pakke-selv-skiferier i egen bil imødekommes nu af DFDS Seaways med et nyt attraktivt tilbud, der giver passagerer på pakke-selv-ferie mulighed for at tage bilen gratis med om bord på Oslobåden.
Tilbuddet, der kan bookes frem til den 20. januar 2010, kommer særligt skiferierejsende til gode, idet det gælder skibsrejser på udvalgte dage i januar, februar, marts og april. Blandt dem er også weekendafgange, herunder populære afrejsedage i skolernes vinterferie såsom den 19. februar 2010.
Oslobåden sejler dagligt fra København klokken 17.00 og er fremme i Oslo næste morgen klokken 9.30.
DFDS Seaways gratis-bil-tilbud forudsætter, at de rejsende selv sammensætter ferien og booker skibsrejse med Oslobåden og overnatning på skidestinationen hver for sig. Det er dog fortsat også muligt at booke en færdigpakket rejse til Norge eller Sverige gennem DFDS Seaways fire samarbejdspartnere.
Kilde: DFDS