Orskov ansætter 32 nye medarbejdere
En lang række ombygninger og almindelige dokninger skaber nu så meget travlhed på Orskov Yard i Frederikshavn, at værftet i løbet af første kvartal af 2010 vil kontrakt-ansætte 32 nye medarbejdere.
"Vi har fået en del nye arbejder til udførelse i foråret og er pænt dækket ind helt til sommeren 2010", siger Jeppe Ørskov til nordjyske.dk.
Af de 32 mand værftet skal bruge, er de 12 stålfolk og 20 maskin- og rørmænd.
Den første større opgave, et supply fartøj, kommer ind mandag den4. januar. Derefter følger ordrerne i hastig rækkefølge.
Blandt andet skal Royal Arctics containerskib Irena Arctic ombygges til heavy fuel drift. Irena Artica er bygget på Ørskovs Stålskiftsværft i 1994. Senere følger Tor Lines Tor Suecia, som værftet i Frederikshavn også kender godt. Det er ganske vist bygget på italiensk værft, men færdiggjort i Frederikshavn.
Senere følger et offshore fartøj, som skal have indbygget en ny sektion, og ombygning af et jack up skib.
Efter et økonomisk godt år for værftet, har de omkring 200 ansatte på værftet netop fået udbetalt pæne bonusser - dog ikke helt så store som sidste år.
Kilde: nordjyske.dk