Stort fald i kinesiske skibsbygningsordrer
Antallet af nye ordrer på bygning af skibe på de kinesiske værfter er faldet markant. I de første elleve måneder af i år er ordreindgangen faldet 61 pct. til 22,94 millioner ton dødvægt. Det oplyser det kinesiske ministerium for industri og information ifølge Bloomberg News.
På trods af det store fald i antallet af nybygningsordrer, er Kinas markedsandel af nye skibsbygningsordrer faktisk steget til 61,1 pct. - en stigning på 23,4 procentpoint i forhold til de første elleve måneder af sidste år.
I løbet af de første elleve måneder af 2008, blev der bygget 36,54 millioner ton dødvægt nye skibe på kinesiske værfter, og det var 41 procent. mere end i samme periode året før.
Kilde: nordnet.se