Siletta Ace påsejlede mole i Helsingborg
To passagerer blev kvæstet, da Ace Link-færgen Siletta Ace mandag eftermiddag ramte et havneanlæg i indløbet til Helsingborg. To personer, en passager og et besætningsmedlem, kom lettere til skade ved sammenstødet og måtte bringes til behandling på hospitalet.
Ulykken indtraf klokken 12.53 hvor Siletta Ace sejlede ind i den pir, der ligger mellem de to havneindløb i Helsingborg.
Efter påsejlingen var færgen i stand til at komme ind til kajen ved egen kraft og lægge til, så de tilskadekomne kunne hentes der og bringes til sygehuset.
De svenske søfartsmyndigheder skal nu undersøge årsagen til ulykken.
Kilde: sn.dk