Herning shipping lægger sig helt i front
Bureau Veritas har udstedt et MLC 2006 Statement of Compliance - der fokuserer på de søfarendes arbejdsforhold - til et skib i herning shippings flåde. Det er første gang nogensinde, at Bureau Veritas udsteder et certifikat af denne nye type.
Udstedelsen kommer efter, at Bureau Veritas har gennemført en lang række undersøgelser såvel i land som til søs. Udstedelsen sker på trods af, at de endelige specifikationer endnu ikke er faldet helt på plads.
"Herning shipping er stolte af, endnu engang at være de første til at implementere ny lovgivning hurtigst muligt. Det gør det muligt at generere erfaringer i organisation, endnu inden de nye regler bliver obligatoriske, og samtidig sikre videreudviklingen af en af hjørnestenene i vores organisation - kvalitet", siger Tim Engell Pedersen, herning shippings H.S. E.Q. Manager.
Kilde: herning shipping