Feederskib bugseret til Frederikshavn
Det hollandske feederskib Pride of Sneek er ankommet til Frederikshavn på slæb fra Immingham, efter et omfattende motorhavari om bord. Eksperter fra MAN Diesel Primserv skal nu reparere skibet.
Et stempel i skibet hovedmaskine, der er produceret af MAN Diesel, er knækket og trængt ud gennem motoren. Skaden er så voldsom, at det ventes at tage op til syv uger at reparere skibet.
Eksperter vurderede derfor, at det var billigere at bugsere Pride of Sneek til reparation i Danmark, end at lade det reparere i Storbritannien.
"Det bliver en ganske stor opgave", siger Thomas Hesselby, fra Hesselby Shipping i Frederikshavn, til Shipgaz.
Pride of sneek er hollandsk ejet og sejler under hollandsk flag.
Kilde: shipgaz.dk