DFDS Lisco afprøver evakueringssystem
I sidste uge deltog besætningen om bord på Lisco Maxima, sammen med gæster fra andre af DFDS Lisco's skibe, i en øvelse af skibets nye evakueringssystem - Marine Evacuation System.
Besætningsmedlemmerne kendte ikke denne type livredningsudstyr i forvejen, og mange benyttede udstyret for første gang nogensinde. LISCO Maxima's to kaptajner samt DFDS Lisco's afdeling for sikkerhed og kvalitetssikring ledte øvelsen, sammen med det erfarne Viking-hold fra Tallinn, og det hele blev overvåget af repræsentanter fra de litauiske sikkerhedsmyndigheder.
Det var en spændende oplevelse for deltagerne at glide de cirka 20 meter ned gennem det bløde MES-rør på skibets yderside og ned i den store 100-mands redningsflåde.
Alt forløb uden problemer.
Kilde: DFDS Weekly