Filippinske sømænd hårdt ramt af pirateri
KORT NYT: I løbet af de første tre uger af november, blev der i gennemsnit taget en filippinsk sømand til fange hver sjette time. Det viser en ny opgørelse fra Philippines Department of Foreign Affairs (DFA).
Lige nu er 134 filippinske søfolk gidsler, mens 79 andre er blevet løsladt, efter tidligere at have været gidsler .
Det store antal hænger sammen med, at piraterne har optrappet deres aktiviteter kraftigt den seneste måned. Men det afspejler også, at hele 266.553 filippinere i dag arbejder om bord på verdens handelsflåde. Det svarer til at hver femte sømand i verden er filippiner.
De filippinske søfolk kræver nu, at den filippinske regering gør en ekstra indsats, for at stoppe piraternes hærgen ved den østafrikanske kyst.
Source: malaya.com.ph