Skibsbygger på Lindø kvæstet ved ulykke
KORT NYT: En køreskinne på et skibsdæk væltede torsdag ned over en 26-årig skibsbygger ved en arbejdsulykke på Lindøværftet. Ved fælles hjælp fik kollegaerne løftet jerndrageren væk inden redningsmandskab nåede frem til værftet.
"Der er tale om en skinne på 1000 til 1200 kg, så selvfølgelig er det alvorligt - det sidste, vi har hørt, er, at han har brækket et skinneben", siger divisionsdirektør Steen Schougaard fra Lindøværftet til fyens.dk
Arbejdstilsynet skal nu undersøge ulykken.
Kilde: fyens.dk