Isbryder med 100 turister fanget i isen
En 28 år gammel russisk isbryder, Kapitan Khlebnikov, der tilhører den russiske transportgigant Fesco, sidder nu på fjerde døgn fast i isen ved Antarktis, med over 100 passagerer og 70 besætningsmedlemmer om bord.
"Der er ikke noget at være bekymret for", forsikrer en talsmand for Fesco.
"Skiber er blot blev fanget mellem en ø og store ismasser. Vinden vender snart, og så kommer skibet fri igen", siger talsmanden.
Passagererne er overvejende britiske statsborgere der er af sted på et længere krydstogt til Antarktis.
Og Fesco understreger, at der absolut ingen fare er, for de om bord værende passagerer og besætningsmedlemmer.
I februar strandede 105 passagerer i polarhavet, da krydstogtskibet Ocean Nova løb på grund ved Antarktis. Ingen mennesker kom til skade ved ulykken.
Kilde: Tradewinds