Ystad havn skal ombygges
KORT NYT: Ystad går nu i gang med at ombygge sin havn, for at bl.a. Bornholmstrafikkens hurtigfærge Villum Clausen trygt kan anløbe havnen i blæsevejr. Ifølge Ystads Allehanda satser havnen på, at kunne forbedre forholdene allerede i vinter.
Ombygningen kommer efter, at en bølgebryder er fjernet for at skabe plads til anløb af større færger fra Polen. Konsekvenser er, at forholdene i havnebassinet er blevet mere urolige. Hvilket så igen har betydet, at Bornholmstrafikkens hurtigfærge har fået ødelagt sin landgang.
Kilde: bornholm.nu