Designpris til fremtidens containerskib
Hvis alt går vel, vil det japanske rederi NYKs Super Eco Ship 2030, om 20 år fragte containere miljøvenligt over verdenshavene. Men allerede nu har det innovative skibskoncept vundet en designpris.
NYK har lanceret to konceptskibe der vil reducere CO2-udledning markant. Det ene, Auriga Leader, er bl.a. udstyret med solceller der producerer elektricitet, og derved reducerer udledningen af CO2 fra skibets dieselmaskine.
Det andet skib, Super Eco Ship i 2030, et containerskib med en kapacitet på 8.000 TEU, er stadig i idefasen, men forventes om 20 år at kunne redudere CO-udledningen med 69 procent, sammenlignet med et skib af tilsvarende størrelse i dag.
Skibets anvender fremdrivningsmidler der allerede er kendte i dag, men først ventes at være fuldt udviklede til den tid. Bl.a. gasbaserede brændselsceller, solpaneler og sejl, samt et skrog der yder langt mindre modstand gennem vandet end skibe i dag.
Skibet er 353 meter lang, 54,6 meter bredt og har en dybdegang på 11,5 meter. Brændselscellerne levere 40 MW effekt, solceller levere 1 til 2 MW og vind giver 1 til 3 MW. En tilsvarende dieseldrevet containerskib leverer i dag 64 MW, og anvender tung fuelolie som brændstof.
De to koncepskibe er nu blevet belønnet med den japanske industri designpris - Good Design Award 2009.
Kilde: Ny Teknik
