Villum Clausen kolliderer med kajen
KORT NYT: Bornholmstrafikkens hurtigfærge Villum Clausen fik to huller i skroget, da den lørdag blev taget af vinden og kastet mod kajen i Rønne Havn, mens den var ved at lægge til. Også spidsen af den ene ponton er slået af.
Skaderne betød bl.a., at alle passagerer måtte i land via vogndækket. Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår hurtigfærgen er klar til at sejle igen.
Kilde: bornholm.nu