Ugebrev: Nordic Tankers under hårdt pres
Nordic Tankers er ifølge AktieUgebrevet et af de selskaber, som inden for en overskuelig fremtid risikerer at skulle aflevere muligheden for at træffe selvstændige beslutninger til banken.
AktieUgebrevet lister i sin seneste udgave 16 selskaber op,som har så ondt i finanserne, at de risikerer at banken overtager styringen for at minimere risikoen for tab.
Blandt de 16 selskaber er rederiet Nordic Tankers, der ikke har så mange år på bagen, og derfor heller ikke har de store finansielle ressourcer at trække på under den nuværende krise.
Artiklen baserer sig på tal fra årsregnskabet for 2008, og nogle af selskaberne har efterfølgende hentet ekstra kapital, hvilket forbedrer situationen betragteligt.
Andre har i regnskabet for første halvår 2009 præsenteret et underskud, hvilket rykker selskabet endnu tættere på at skulle aflevere nøglen til at træffe selvstændige beslutninger til banken, skriver Aktieugebrevets medredaktør og direktør, Morten Langer.
Kilde: business.dk