EU forlænger rederiernes regelfritagelse
EU-kommissionen har besluttet at forlænge rederiernes fritagelse fra EU's konkurrenceregler, en undtagelse der har været gældende siden 1995. Fritagelsen er foreløbig forlænget frem til april 2015
"Jeg er overbevist om, at denne regel skaber den rette balance mellem linjerederiernes interesser og transportkundernes interesser" siger Neelie Kroes, der er EU Kommissionens konkurrence-kommissær.
Dermed kan rederierne fortsætte deres linjesamtaler unden frygt for at blive anklaget for karteldannelse, så lang tid der ikke tales direkte om priser.
Dog har virksomheder med over 30 procent markedsandel ikke længere automatisk lov til at deltage i forhandlingerne. Tidligere var markedsandelstærsklen sat til 35 procent.
Kommissionen havde tidligere overvejet, ikke at forlænge fritagelsen.
Den femårige forlængelse træder sammen med de nye ændringer i kraft, når den nuværende fritagelse udløber den 25. april 2010.
Kilde: Wall Street Journal