Sag mod Maersk Alabama pirat udsat
Retssagen mod Abdiwali Abdiqadir Muse, den pirat der som den eneste overlevede angrebet på det amerikansk indregistrerede containerskib Maersk Alabama ud for Somalis kyst, er blevet udsat frem til den 12. januar næste år.
Begrundelsen for udsættelsen af retssagen, der skal køre ved en distriktsdomstol i New York, er, at flere af sagens dokumenter endnu ikke er oversat til engelsk, hvilket skal være plads, inden en retssag kan gå i gang.
Den somaliske teenager risikerer at blive idømt livstidsstraf, hvis han findes skyldig i anklagepunkterne, der bl.a. omdatter pirateri og gidseltagning.
Muse nægter sig skyldig i anklagerne. Men ifølge vidneudsagn udgav han sig for at være piraternes anfører, da han sammen med tre andre somaliske mænd bordede Maersk Alabama den 8. april.
Tre af piraterne blev efterfølgende skudt af amerikanske snigskytter, da en af dem holdt en maskinpistol mod Maersk kaptajn Richard Phillips hoved i en redningsbåd.
Kilde: WCAX