Statoil indvier første flydende vindmølle
StatoilHydro har netop indviet verdens første flydende fuldskala havvindmølle - Hywind. Møllen er produceret af Siemens Wind Power i Danmark. Hywind er forbundet med land via et 13 km langt havkabel.
Hywind består af en 2,3 megawatt vindmølle, som sidder på toppen af et traditionelt flydeelement kendt fra blandt andet produktionsplatforme og lastebøjer til havs.
Flydende vindkraft er endnu en umoden teknologi, og vejen til kommercialisering og fuldskala udbygning af vindparker er lang. Men StatoilHydro forventer, at pilotprojektet kan bidrage til, at flydende vindturbiner på lang sigt bliver et vigtigt bidrag til at sikre verden energi.
StatoilHydro investerer omkring 340 millioner kroner i pilotprojektet, som løber over to år.
Kilde: StatoilHydro
Se video fra forberedelserne HER