Første skib udstyret med brændselscelle
Den norske rederi Eidesvik's offshore supportskib Viking Lady har, som det første skib nogensinde, fået installeret en brændselscelle der skal forsyne skibet med billig og miljøvenlig energi.
"En historisk begivenhed", sådan betegnede Eidesvik's direktør Jan Fredrik Meling installationen af verdens første maritime brændselscelle om bord på et af rederiets skibe, det 92 meter lange og 5.900 DWT store offshore supportskib Viking Lady.
Installationen er en del af det såkaldte Fellowship-projekt, der har til formål at udvikle og afprøve brændselsceller til brug i det maritime verden og her specielt på offshore-markedet.
Brændselscellen, fremstillet af det tyske selskab MTU Onsite Energy GmbH, ankom i maj til Stord. Her er den siden blevet testet og tilpasset Wärtsilä's motorteknologi. Under prøverne på landjorden, blev alle driftstilstande afprøvet, og konceptet skal nu stå sin prøve i den virkelige verden om bord på Viking Lady under barske forhold i Nordsøen.
Ud over de allerede nævnte virksomheder indgår også DNV i samarbejdet bag projektet.
Kilde: Eidesvik
Se video om projektet HER