Stena Line opsiger 200 medarbejdere
KORT NYT: Svenske Stena Line har sendt et opsigelsesvarsel til 200 af de ansatte i færgerederiet. Opsigelserne sker med henvisning til, at trafikken på rederiets færgeruter i Skandinavien er faldet med 30 procent.
Opsigelserne rammer ansatte både i land og på rederiets færger, der sejler mellem Danmark, Sverige, Polen, Norge og Tyskland.
Stena Line havde inden opsigelserne 3.700 ansatte.
Kilde: TV4 Karlskrona