Suez venter indtægtsfald på 14 procent
KORT NYT: Selv om de første rederier er vendt tilbage til Suez Kanalen igen, i takt med at olieprisen er steget, venter de egyptiske kanalmyndigheder, at kanalen kun vil kaste 4,7 milliarder dollar af sig i år, imod 5,4 milliarder dollar sidste år.
Faldet på 14 procent er en konsekvens af, at mange rederier valgte at sende deres skibe rundt om Afrika i stedet for gennem kanalen, for at spare på omkostningerne. Samtidig slap skibene for at sejle gennem det piratplagede farvand ud for Somalia.
Flere rederier forhandler fortsat med kanalmyndighederne for at få sat kanalafgiften ned. Dog uden det store held.
Kilde: Lloyds List