Våbnene er dukket op - pengene er væk
Det er endnu ikke lykkedes de amerikanske forbundsmyndigheder at finde ud af, hvad der er blevet af de 30.000 dollar som Maersk Alabamas kaptajn Richard Phillips blev tvunget til at udlevere til piraterne.
Men det er ikke kun de manglende penge, der har kastet en skygge over den meget omtalte kapring. Nu viser det sig, at også to af de våben piraterne bar, er forsvundet.
En intern undersøgelse gennemført af den amerikanske flåde konkluderer, at det ene våben - en AK-47 maskinpistol - formentlig faldt I vandet under aktionen. Mens en pistol, som en af de dræbte pirater bar, er blevet fjernet af en af de deltagende kommandosoldater, der ønskede at beholde den som et minde om aktionen.
Det er ikke oplyst, hvilke konsekvenser den stjålne pistol vil få for den pågældende marinesoldat.
Kilde: CNN