Dramatiske billeder fra kapringsforsøg
Den australske marine har offentliggjort dramatiske billeder, som et australsk flådefartøj optog søndag morgen, da det nåde frem til en olietanker der var under angreb fra pirater, der i første omgang ikke opdagede krigsskibet.
Den næsten nybyggede 115.500 DWT store aframax-tanker Dubai Princess, der er hjemhørende i De Forenede Emirater, blev søndag angrebet af pirater i to skiffs, på en position170 kilometer fra den Adenske kyst.
Tankskibet bad om hjælp fra de internationale flådestyrker i området, og de australske fregatter HMAS Sydney og HMAS Ballarat, der befandt sig i nærheden, ilede straks til undsætning.
Da skibene nåede frem, var tankskibet stadig under angreb fra piraterne, der tidligere havde affyrede skud og granater mod tankskibet. Synet af krigsskibene var dog nok til, at piraterne opgav deres forehavende.
De australske krigsskibe forsøgte ikke efterfølgende at fange piraterne der hurtigt stak af fra stedet.
Kilde: Australian Navy
Se også Billedserier: Dubai Princess