Radio Medical modtager Søfartspris
Danmarks Rederiforening har tildelt Rederiforeningens Søfartspris til Radio Medical. Prisen tildeles som anerkendelse af Radio Medicals mangeårige indsats for tryghed, sikkerhed og sundhed for de søfarende om bord på de danske skibe.
Rederiforeningens nyvalgte formand, Lars Vang Christensen, overrakte torsdag Rederiforeningens Søfartspris.til Søren Kristensen fra Radio Medical på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Ud over en æren består prisen af 25.000 kroner.
Radio Medical er bemandet af seks ildsjæle i et speciallægeteam, der døgnet rundt udgør den medicinske livline for søfarende på danske skibe.
Danmarks Rederiforenings Søfartspris blev indstiftet i 1984 i forbindelse med Rederiforeningens 100 års jubilæum, og det er i år 12. gang at prisen bliver uddelt.