Mærsk indsætter nyt skib på Afrika rute
De fire rederier der sammen driver the South Africa Europe Container Service, indsætter nu et syvende containerskib på ruten mellem det sydlige Afrika og Europa. Lica Maersk starter på ruten den 11. november
Maersk Line og Safmarine, der driver ruten sammen med MOL og DAL, øger nu antallet af containerskibe på ruten mellem Sydafrika og Europa fra seks til syv skibe.
Det nye skib på ruten bliver Lica Maersk. Containerskibet er bygget i 2001 og har en kapacitet på 3.700 TEU, hvilket svarer til størrelsen på de skibe, der allerede besejler ruten.
Rutens mønster bliver ikke ændret af det nye skib, men målet er at overvinde nogle af de 'operationelle udfordringer' skibene møder i flere havne på ruten.
"De fire partnere i South Africa Europe Container Service har investeret i endnu et skib for at sikre, at vore kunder - herunder frugteksportørerne - får en endnu bedre service, også I højsæsonen", siger Alex de Bruyn, direktør i Safmarine.
Skibene snart syv containerskibe på ruten sejler efter to mønstre, hhv. SAECS Core Service og SAECS Intermediate Service.