Fransk krigsskib fanger piratmoderskib
Mandskab fra den franske fregat Nivose overmandede onsdag ni pirater ombord på et lille piratmoderskib der befandt sig mere end 900 kilometer fra den kenyanske kyst. Piraterne mistænkes for at stå bag angrebet på Safmarine Asia.
11 bevæbnede somaliske sørøvere på et lille piratmoderskib blev onsdag taget til fange af soldater fra den franske fregat Nivose, der som en del af EU's anti-piratstyrke patruljerer i farvandene ud for Østafrika.
"Sørøverne sejlede i et 33-fods moderskib, der transporterede 17 tromler med 200 liter brændstof og to mindre joller til angreb", sagde en talsmand for det franske forsvar og tilføjede, at sørøverne nu var tilbageholdt på det franske krigsskib Nivose.
"Fregatten fik øje på sørøverne om aftenen den 14. april, da en helikopter havde grebet ind og forpurret et angreb på fragtskibet Safmarine Asien. Nivose fulgte sørøvernes fartøjer natten igennem og greb ind ved daggry", sagde talsmanden.
Ud over EU-styrken har USA, Rusland, Indien, Tyrkiet, Kina og andre sendt krigsskibe til området for at beskytte den internationale skibsfart.
Kilde: fyens.dk