Optræk til indisk sømandsstrejke
En bitter kamp mellem to indiske fagforeninger truer nu med at lamme den indiske skibsfart senere på ugen. Op mod 25.000 sømand ventes at nedlægge arbejdet.
Det er de to konkurrerende fagforeninger The National Union of Seafarers of India og The Forward Seamen's Union of India, der kæmper om at være den organisation der tegner overenskomst med skibsrederne. Begge fagforeninger organiserer indiske sømænd.
The National Union of Seafarers of India er den største af de to organisationer og havde oprindelig opfordret sine 50.000 medlemmer til at starte en arbejd-efter-reglerne kampagne fra den 1. oktober.
Men nu er fagforeningen blevet inviteret til forhandlingsbordet af skibsrederne, og har derfor valgt at udskyde aktionerne.
Det har imidlertid fået den konkurrerende fagforening The Forward Seamen's Union of India på barrikaderne. Hvis ikke de også bliver inviteret til forhandlingsbordet inden den 12. oktober bliver der strejke, siger talsmænd for fagforeningen til India Times.
The last wage settlement took place between INSA and NUSI after the Mumbai High Court had ruled in favour of NUSI as the union with the "majority" status.