Thyborøn Havn ved at sande til
I de senere år er sejlforholdene i Thyborøn Havn blevet stadig vanskeligere på grund af sand og vand. Dansk Hydraulisk Institut har længe forsøgt at finde en løsning på problemet, men det er endnu ikke lykkedes.
»Der findes ingen nemme løsninger. Årsagen er tilsyneladende en lang og indvilet historie, der nærmer sig grundforskning at få forklaret. Derfor får vi næppe noget præcist svar,« siger havnedirektør Jørgen Buhl, der i sidste uge var til møde med konsulenterne hos Dansk Hydraulisk Institut.
De vanskelige besejlingsforhold skyldes først og fremmest, at der er dannet en stor sandpude nord for havnen, der sender store dønninger ind i havnebassinet og ned langs tangens østside.
Det er fortsat ikke muligt at fastslå, hvorfor sandpuden pludselig bliver dannet eller hvordan det kan hindres fremover.
Kilde: stiften.dk