Mærsk-aktier gemt på Bermuda
Nøglen til den fremtidige kontrol med A.P. Møller-Mærsk lå i 2002 gemt på Atlanterhavsøen Bermuda. I skattelyet fandt familien Møller for milliarder af kroner aktier, der lå gemt i hidtil ukendte selskaber. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Med aktierne sikkert i havn i Danmark blev familiens kontrol over det store selskab cementeret. Handlen har imidlertid vist sig at være kontroversiel. Mærsk-aktier gemt på Bermuda
Nøglen til den fremtidige kontrol med A.P. Møller-Mærsk lå i 2002 gemt på Atlanterhavsøen Bermuda. I skattelyet fandt familien Møller for milliarder af kroner aktier, der lå gemt i hidtil ukendte selskaber. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Med aktierne sikkert i havn i Danmark blev familiens kontrol over det store selskab cementeret. Handlen har imidlertid vist sig at være kontroversiel. Mærsk Mc-Kinney Møller sad eksempelvis med på begge sider af bordet, da der blev udvekslet aktier.
Som formand for familien Møllers Familiefond afleverede han en stor portion stemmeløse b-aktier, som blev byttet til stemmetunge a-aktier i Bermuda-selskaberne, der kontrolleredes af de to børsnoterede dampskibsselskaber, hvor han også var formand.
I dag ønsker ingen i rederiet eller familien at kommentere oplysningerne om den eksotiske handel.
"Vi har ikke mere at tilføje i denne sag, og jeg kan desværre derfor ikke være behjælpelig med yderligere", siger underdirektør i A.P. Møller - Mærsk Jette Clausen til Jyllands-Posten.
Professor i selskabsret ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Paul Krüger Andersen, konstaterer, at det traditionelt har været svært at få det fulde overblik over ejerstrukturen i Mærsk-gruppen.
Han vurderer imidlertid, at det i den aktuelle debat om god selskabsledelse er bredt anerkendt, at det har fordele med en stabil og gennemsigtig ejerkreds bag børsnoterede selskaber.
"Jeg kan sagtens se fordele for selskabet ved at have en stabil ejerkreds, som har et langsigtet perspektiv. Derfor mener jeg ikke, at det er så betænkeligt at melde åbent ud, hvis fondene har købt en masse aktier i datterselskaberne", siger Paul Krüger Andersen til avisen.
Efter hans vurdering vil manglende åbenhed om ejerstrukturen i sidste ende kunne føre til, at der rejses ubegrundet kritik til skade for rederiet selv.
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten
sad eksempelvis med på begge sider af bordet, da der blev udvekslet aktier.
Som formand for familien Møllers Familiefond afleverede han en stor portion stemmeløse b-aktier, som blev byttet til stemmetunge a-aktier i Bermuda-selskaberne, der kontrolleredes af de to børsnoterede dampskibsselskaber, hvor han også var formand.
I dag ønsker ingen i rederiet eller familien at kommentere oplysningerne om den eksotiske handel.
"Vi har ikke mere at tilføje i denne sag, og jeg kan desværre derfor ikke være behjælpelig med yderligere", siger underdirektør i A.P. Møller - Mærsk Jette Clausen til Jyllands-Posten.
Professor i selskabsret ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Paul Krüger Andersen, konstaterer, at det traditionelt har været svært at få det fulde overblik over ejerstrukturen i Mærsk-gruppen.
Han vurderer imidlertid, at det i den aktuelle debat om god selskabsledelse er bredt anerkendt, at det har fordele med en stabil og gennemsigtig ejerkreds bag børsnoterede selskaber.
"Jeg kan sagtens se fordele for selskabet ved at have en stabil ejerkreds, som har et langsigtet perspektiv. Derfor mener jeg ikke, at det er så betænkeligt at melde åbent ud, hvis fondene har købt en masse aktier i datterselskaberne", siger Paul Krüger Andersen til avisen.
Efter hans vurdering vil manglende åbenhed om ejerstrukturen i sidste ende kunne føre til, at der rejses ubegrundet kritik til skade for rederiet selv.
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten
