Alle oliefelter skal beskatte ens
Blandt Skattekommissionen udspil er et forslag om, at alle bevillinger til olieudvinding fremover skal beskattes ens. Samtidig foreslår Kommissionen, at der gennemføres en tvungen overgang til de nye regler for kulbrintebeskatning for felter, der i dag beskattes efter gamle regler.
Kulbrintereglerne blev ændret væsentligt i 2003, da regeringen indgik en aftale som omfatter DUCs aktiviteter i Nordsøen. De nye regler gælder for bevillinger meddelt efter den 1. januar 2004 og Eneretsbevillingen. Der er derfor forskellige regler i forhold til bevillinger fra før den 1. januar 2004.
En tvungen overgang vil give et umiddelbart årligt merprovenu i størrelsesordenen 0,5 milliarder kroner i perioden 2010-2015, vurderer kommissionen. Den øgede varige virkning af overgangen skønnes at være omkring 0,1 milliarder kroner i 2009-priser.
Kilde: euroinvestor.dk