Mange ordrer på tankskibe annulleres
Selv om tankskibsmarkedet ikke er blevet nær så hårdt ramt af krisen som tørlastmarkedet, meldes der om stadig flere annulleringer af kontraherede tankskibe. Ifølge Drewry er der, i løbet af det sidste halve år, annulleret 30 tankskibe.
Det danske rederi Erria er ikke det eneste, der har annulleret en ordre på et kontraheret tankskib. Det sidste halve år er der annulleret 30 kontraheringer, ligelig fordelt mellem tank og produkttank. Bag annulleringerne ligger en kombination af problemer med at få nybygningerne finansieret, og så usikkerhed omkring udviklingen i efterspørgslen.
Gibson vurderede i slutningen af sidste år, at helt op til 50 procent af de tankskibe der er bestilt til levering over de næste tre år, vil blive annulleret. Seneste har de malaysiske rederi MISC Berhad annulleret fire ud af otte produkttankere kontraheret i Sydkorea.
Men usikkerheden gælder især markedet for transport af råolie. Den økonomiske krise vil, selv om oliepriserne er faldet kraftigt, alt andet lige føre til lavere efterspørgsel på råolie. Det sker ifølge Tankerworld samtidig med, at verdens flåde af supertankere - de såkaldte VLCCs - frem til 2012 vil vokse med 50 procent.
Kilde: Emirates Business
